Folkets Gud
åh………folkets gud
åh………deres herre
havren er visnet
og alle marker er
udtørret
og blomsterne har grædt
og har revet sine torne
af
de kan ikke mere
forsvare sig
mod den hånd der vil
plukke dem
åh….folkets gud
den stærke vind har
blæst
de små fugles reder væk
nu ligger de under den
åbne himmel
og kæmper mod solens
hede og sneens kulde
åh folkets gud
selv månen…dens lys er
ikke længere magisk
den er bleg…nærmest gul
og solens stråler er
knækket
de når kun
spredt og svagt
folkets gud
folkets gud
dit folk har rigtigt
ondt
tag deres hjerter
og vug dem i dine hænder
|